Er kaffebranchen i gang med at kvæle sig selv?

Kaffepriserne er på sit laveste i mange år. Hurra for det vil nogle spontant mene, for så må tilbudskaffen i supermarkedet jo blive tilsvarende billigere. Andre vil klogeligt referere til basal lærdom omkring udbud og efterspørgsel. At når udbuddet er højt, så vil priserne gå ned. Sådan er markedet skruet sammen, og på denne måde vil markedet hele tiden udligne sig selv. Men så enkelt hænger den økonomiske verden indenfor kaffe desværre ikke sammen, og det, som umiddelbart virker som en tillokkende gevinst, kan få fatale konsekvenser for verdens kaffeforsyninger og dermed forbrugerne i sidste ende.

Vi har at gøre med et ægte paradoks.

Global produktion og retail pris fra 1990

Handelen med kaffe er på verdensplan stigende. Det globale forbrug er steget med gennemsnitligt 2% per år over de sidste 25 år. En samlet stigning på ca. 50%, og handelen med kaffe overstiger i dag en værdi på svimlende 200 milliarder dollars. I takt med denne værdiforøgelse er store aktører blevet mere aktive. For kaffe besidder et stort potentiale for kortsigtet gevinst, og det lokker de store konglomerater til. Nyhederne omkring opkøb og konsolideringer i kaffebranchen offentliggøres således på nærmest daglig eller ugentlig basis, med Coca Colas opkøb af verdens næststørste kaffebarskæde Costa Coffee som en af de senere transaktioner.

Råkaffe prisudvikling 30 år[23109]

På trods af denne stigende værdi og den øgede handel med kaffe på verdensplan, så får kaffebønderne mindre og mindre udbytte af deres arbejde. Oversigten fra Trading Economics illustrerer meget klart, hvordan kaffepriserne varierer med markedet, med store udsving til følge. Men set over en 20-25 årig periode fremgår det også, at den gennemsnitlige pris på råkaffe ligger ret stabilt omkring 110-130 cent per pund. Med andre ord, kaffebønderne oplever ikke en øget gevinst, og med inflationsraterne i de respektive kaffedyrkningslande taget med i ligningen, så er indtjeningen for kaffebønderne faldet markant. Nogle steder oplever kaffebønderne at have tabt hele 2/3 af deres indtjening siden 90’erne.

Over den næste periode vil jeg komme nærmere ind på dette paradoks. Kigge nærmere på, hvilke mekanismer der ligger bag men også komme med indspark til debatten og med forslag til mulige veje og løsninger for en bæredygtig udvikling, som kan komme alle led i værdikæden til gode.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.