Hvorfor skal jeg som forbruger gå efter kaffe med certificeringsmærker? Har mærkerne overhovedet nogen betydning for mig personligt og i det store billede? Og kan jeg overhovedet stole på, at de virker efter hensigten?
Ovenstående har de fleste sikkert tænkt over, når man som forbruger står ude i butikken og skal vælge sin kaffe. Spørgsmålene og uklarhederne er mange, men lad det være sagt med det samme, at der findes ikke ét enkelt og fyldestgørende svar.
Og så dog alligevel.
Sagen er den, at ca. 70% af verdens kaffe produceres i fjerne, svært fremkommelige egne af det som i fagsproget kaldes small scale farmers. Altså små landbrug, ofte bittesmå med ganske få kaffetræer, og ofte drevet af familier med assistance fra løs- og migrantarbejdere i højsæsonen. Disse landbrug kan ikke hver for sig forsyne large scale aftagere, som detail kæder og kaffebrands i den vestlige verden.
Derfor er de fleste kaffeprodukter på markedet også en blanding af kaffebønner fra flere (ofte mange) kaffebønder fra én eller flere regioner og lande. Ingen større eller mellemstor kaffeorganisation har tilstrækkeligt med personale til at sikre løbende og daglig inspektion af hver enkelt lille kaffefarm i forhold til om gældende regler overholdes og indfries ud i yderste led. Her spiller certificeringen en meget vigtig rolle.
Certificerings ordningerne bidrager til at specificere spillereglerne indenfor et givent felt og dermed sikre en løbende udvikling og fokus. Samtidig fungerer certificeringsorganerne som et ekstra sæt øjne i forhold til den løbende overvågning og rapportering. Det er således et ekstra og uafhængigt kontrolorgan i forlængelse af kaffedistributørernes egne redskaber. Et organ som sikrer udfoldelsen af for eksempel basale arbejdstagerrettigheder og miljømæssige vilkår i større skala.
Certificeringer fra tredjeparts organisationer spiller en vigtig rolle i markedsføringen af kaffeprodukter og brands, og logoer som Fairtrade Mærket, Rainforest Alliance, økologi mfl. er stadig oftere er at finde på kaffeposerne på supermarkedets hylder. Som forbruger giver logoerne et ekstra element at forholde sig til, en ekstra betragtning som bidrager til forvirringen foran kaffehyldernes store og uigennemskuelige udvalg.
Selvfølgelig er der huller i osten. Hvor der er mennesker og penge, vil der også forekomme svindel og bedrag. Dette er elementer, som skal tages seriøst og overvåges meget nøje. Alting kan forbedres, og dette gælder i høj grad også kaffens forsyningskæde. Men så forestiller jeg mig en verden, hvor alle kaffebønder arbejdede under de vilkår, som f.eks. Fairtrade Mærket og Rainforest Alliance definerer. Det ville helt sikkert gøre livet, miljøet og økonomien bedre. Alt ialt en win-win mulighed, som jeg ikke vil give afkald på.
Kaffechat - kaffe skaber dialog! 