Hvert år handles der kaffe for 200 mia. dollars. En forsvindende lille del af dette kommer kaffebønderne til gode. Faktisk er det kun omkring 10 procent af beløbet, der bliver i de lande, der står for produktionen af kaffen. I stedet for at bruge flere penge på at uddanne kaffebønderne og lokalmiljøet og investere i forsyningskæderne samt mere bæredygtig produktion, så bruges størstedelen af de store kaffekonglomeraters indtjening på at positionere sig på kaffemarkedet og sikre adgang til de købestærke forbrugere.
Som jeg uddyber i en større artikel i Århus Stiftstidende om kaffens fremtid, så går vestlige kaffevirksomheders protektionisme ud over kaffebøndernes indkomst, kvalitet og fremtidsperspektiver. Mange unge i de kaffeproducerende lande vælger ganske enkelt at lave noget andet, da deres fremtidsmuligheder i branchen er for dårlige. Eksempelvis er gennemsnitsalderen i verden for en kaffebonde 57 år. Alene i Kenya er den helt oppe på 63.
Og storpolitiske beslutninger intensiverer trængslerne for verdens kaffebønder. I kølvandet på Donald Trumps anti-globaliserings bølge, trak den amerikanske præsident som beskrevet i Daily Coffee News i oktober i år med et pennestrøg USA ud af den internationale kaffeaftale. En kaffehandelsaftale, som amerikanerne selv var med til at etablere i 1963, da rekordlave kaffepriser truede kaffebøndernes levebrød – og dermed også kaffeeksporten.
Dengang introducerede man en verdensmarkedspris med det formål at højne kaffebøndernes levevilkår, så eksporten igen kunne stabiliseres. Men nu har USA valgt at trække sig fra det internationale samarbejde – og det kan ramme bønderne meget hårdt. USA er verdens største kaffekonsumerende marked og står for 20 procent af det globale kaffeforbrug. Frygten er nu, at det internationale kaffemarked skal udvikle sig til et rent klondyke, hvor den største spiller, USA, kan sætte priserne, som de vil. Det vil i så fald ramme kaffebønderne hårdt og lægge yderligere pres på verdensmarkedspriserne.
Den form for protektionisme, er ødelæggende for fremtidens kaffe. Hvis vi skal sikre os kaffens fremtid, bør vi investere mere i produktionen – ikke mindre. Vi skal forske mere i robuste bønner, som kan modstå fremtidens klimaforandringer og gøre det mere attraktivt for kommende generationer at arbejde med kaffe. Ellers risikerer vi en fremtid uden kaffe.
Kaffechat - kaffe skaber dialog! 