Miljøet lider overlast

Ifølge rapporten The Coffee Barometer skal der handles hurtigt, hvis kaffen skal reddes for fremtiden. For flere og flere kaffesorter bukker under for klimaforandringerne. Samtidig konstateres det, at mindre end ti procent af kaffemarkedets samlede indtægter, som globalt udgør ca. 200 milliarder dollars årligt,  går tilbage til bønderne.

Kaffebønderne rammes således på deres livsgrundlag, hvorved deres økonomiske råderum til at tænke mere miljørigtigt og bæredygtigt forsvinder.

Rapporten peger på, at de ti største kaffevirksomheder i verden, står for mere end 35 procent af handlen. I stedet for at reinvestere i bæredygtige løsninger i både produktion samt på eksisterende jordlodder, så bruges størstedelen af pengene på at vinde kampen om markedsandele. En kamp, som ikke altid er fin i kanten, og som bl.a. inkluderer opkøb og rydning af store regnskovsområder i bl.a. Brasilien og Colombia, så der kan sendes mere ny og billig kaffe ud til forbrugerne.

Hvordan skal vi løse problemerne? Flere af kaffefarmernes paraplyorganisationer prøver at få de (primært) vestlige virksomheder til at give en bedre og mere fair pris til kaffebønderne, men indtil videre er det ikke lykkedes i tilstrækkeligt omfang. Hvis vi skal bevare fremtidens kaffe, bør vi derfor finde løsninger hos både kaffevirksomhed og forbruger.

Som kaffevirksomhed kan vi for eksempel fokusere på flere muligheder i udnyttelse af råvaren. Hvis vi udforsker og eksperimenterer mere for at undersøge råvarernes fulde ressource potentiale, så kan vi komme et stort skridt videre i kampen for en mere bæredygtig produktion.

Vi skal være ligeledes være bedre til at kommunikere ud til forbrugerne, at ændringer i indkøbsadfærd, kan gøre en forskel. I årtier har detailhandelen og verdens fødevareproduktion fokuseret på stordrift og på at ensarte og konservere fødevarer. Vi er som forbrugere blevet vænnet til lange holdbarhedstider, discounttilbud og fødevarer som smager ens uanset sæson og vejrforhold. Både som industri og som forbruger skal vi udfordre dette. Vi skal vende fokus og tænke råvare før kalkule.

Som forbrugere bør vi være mere bevidste i vores kaffekøb og kun købe fra firmaer, der aktivt investerer i direkte handel, bæredygtige løsninger og innovation. Det koster måske en smule mere for os – men det er en verden til forskel for kaffefarmerne, for miljøet, og i sidste ende for os selv som kaffeelskere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: